Open in Singletracker App
Singletracker App
See trail details in app
Open
#137FC3

TROLDEN MTB SPOR


3.3 (30) | Trail length: 15.8 km | Ascent: 369 m | Descent: 369 m | Country: Denmark

TROLDEN MTB SPOR

START, Trollhytten Troldbjergvej 6-8 Gjern.

TROLDEN MTB spor ligger i Gjern Bakker, midt i Søhøjlandets smukke natur med masser af spændende terræn til mountainbike-spor. START fra p-pladsen ved Trollhytten, Troldbjergvej 6-8, Gjern, tæt ved Landal feriecenter. Der er netop bygget en helt ny 1 km sjov singletrack-nedkørsel fra Trollhytten . Nedkørselen er blå men kræver lidt øvelse. Fra bunden af nedkørslem ved Banestien har du en stigning i vente op mod p-plads P4, hvor sporet fortsætter mod Sminge og retur. P4. Nedkørslen fra Trollhytten er dygtigt bygget af Frederik Leth. Sporforløbet kombinerer hovedsageligt blåt og rødt spor og en smule sort. Der er højdemeter nok til dig som ønsker at klatre. Prøv F. eks STENBAKKEN som er en stejl stigning, som i Strava er indsat som segment "MTB-Trip". Prøv om du kan slå segmenttiden. Hvis du er til hop og leg skal du prøve HOPLINJEN som Fallesen Sporbyg netop har bygget. Den ligger tæt ved Solhøj. HOPLINJEN kan ses fra banestien. Efter HOPLINJEN, STENBAKKEN og De fede sving langs banestien kan du køre ad Banestien mod SMINGESPORET, som er markeret med et stort træskilt ved ved indkørselen der til fra banestien. Smingesporet er anlagt som rød singletrack og er netop blevet renoveret med bedre nedkørsler af Frederik Leth. Ved Smingesporet kan du ud over det markerede spor også klatre dig til tops på Hampknold, hvor der er en fantastisk udsigt ud over ådalen. Hempknold ligger på den anden side af Sminge Møllevej ved p-pladsen. Efter at have kørt SMINGESPORET, kører du retur ad Banestien mod Lille Amerika plantage, hvor du igen føres ind i skoven ved HOPLINJEN. Du ender igen ved grusvejen mod P4, hvor du får valget om at køre til højre mod MÅL/START eller til venstre mod den: NYE blå sløjfe, 6 km RUNDT om TROLDHØJ . Du kører ned ad grusvejen, hvor du krydser banestien og kører over træbroen over Gjern å. Herfra kører du via skovspor til de nye spor gennem det våde område i skoven før Troldhøj P-plads. Derfra kører du videre mod singletrack-sporet, "Den med Stammerne" og "Troldens Slange" hvor du kan klatre dig op til P2 på Svostrupvej. En lang og sej længere snoet stingning. Som segment i Strava kaldes for "Den med Stammerne" og "Troldens Slange. Du skal nok nå at få pulsen op når du kommer op til den stejle p-plads P2. Fra denne, P2, kører du 800 meter videre ad Svostrupvej indtil du kommer til mindre p-plads på din højre hånd, hvor du føres ned ad den 1 km lange nedkørsel på skovsti mod Broen over Gjern Å. Derfra skal du igen stifte bekendtskab med grusvejen mod P4, hvorfra du kan komme til Start/Mål ved Trollhytten. Hele ruten er godt skiltet. Grønagergård Savværk har venligst sponceret de 4 flotte store træskilte som markerer steder på sporet. I alt giver sporet en meget afvekslende tur med nok højdemeter til at de fleste. Mange vil være godt brugte ved målstregen, som også slutter ved Trollhytten. Området ved Trollhytten er pt. igang med større udvikling til HOTSPOT for området. En MTB- tur, der giver flotte udsigter i forskellige terræn. Store dele af sporet er singletrack og skovspor. Enkelte passager er ganske krævende. Banestien langs Gjern Å og Svostrupvej er bindeled for sporet. Den blå rute ender ved Sminge Møllevej, hvor du skal køre retur ad Banestien. Rigtig god fornøjelse. ------------- EKSTRA, som ikke er på kortet: TEGLVÆRKSGRUNDEN. Ud over det vedlagte kort over TROLDEN kan du ved Teglværksvej, Gjern ved banestien komme til den nedlagte Teglværksgrund, hvor der er anlagt en sjov træningsbane, 700 meter runde, anlagt som singletrack. med masser af sjove sving og mindre hop. Ligeledes er der anlagt en lille pumptrack-bane på Teglværksgrunden, som er RIGTIG god til børnene. Hvis du kommer på MTB fra Gjernsiden er Teglværksgrunden en oplagt opvarmningsrunde inden du kører videre ad Banestien mod Trollhytten for at starte din MTB tur. Følg sporarbejdet og status på sporet på: Gjern Canyon MTB Facebook.