Open in Singletracker App
Singletracker App
See trail details in app
Open
#4A90E2

Solbjerg Bike Park


Trail length: 0.3 km | Ascent: 3 m | Descent: 3 m | Country: Denmark

Solbjerg Bike Park

Solbjerg Bike Park

Solbjerg Bike Park er en teknikbane hvor du kan træne alle dine færdigheder, som du har behov for inden du tager i skoven på de forskellige spor. Bikeparken er opdelt i to områder: en ydre ring og et teknikområde. Teknikbanen er 500m lang, og her kan alle forhindringer køres begge veje. Her finder du både rockgarden, trapper, balance område, berms, pumps og tabletop i forskellige størrelser. Vi udbygger løbende på teknikområdet. Vi er i øjeblikket ved at tilføje step-ups. På den ydre ring kan de nyerhvervede færdigheder afprøves. På sporet er der bl.a. pumps, rockgarden og skarpe sving der sætter balancen på prøve. På området er det et halvtag med borde og bænke. Smør madpakken hjemmefra og tag hele familien med. Solbjerg Bike Park er gratis, og åben alle ugens dage. Bikeparken er fortrinsvis for begyndere, men også øvede kan have glæde af, at børste færdighederne af. Området udmærker sig især til børn, idet alle essentielle MTB-færdigheder kan øves her. Banen er stadig under konstruktion, men alt hvad der er lavet kan køres. ___________________________________________________________________ Beskrivelse af elementer: Teknik område: Balanceområde: I balanceområdet har vi bygget to balancebomme, den ene er en lang lige balancebom som ikke er så høj, så hvis du ikke kan holde balancen kører man bare af og ud på græsset. Den hardcore balancebom, er med sving, opkørsel og nedkørsel, på denne balancebom kan kan også kører ned hvis man ikke kan holde balancen, den er dog lidt højere, så man skal lave et lille hop ned. Drop: Vi har to forskellige drop, hvor den ene er rød og den anden er blå, disse drop kan også bruges til at kører op af så de også kan bruges to størrelser Step-ups Rockgarden: Vi har 3 forskellige Rockgarden’s, to vandrette, hvor den ene er en blå og den anden er rød. Derudover har vi en Rockgarden der ligger på en skråning, som kan køres i begge retninger, den er også markeret med et rødt piktogram. Trapperne: Vi har en trappe der ligger på en skråning, denne trappe er markeret med et blåt piktogram og kan også køres i begge retninger. Tabletop: Vi har PT to tabletop hop, hvor man kan øve sig på at hoppe, der vil komme 3 yderligere tabletop hop i forskellige størrelser, så man kan lære at få lidt mere længde og højde på sine hop, men de kommer i løbet af sommeren 2020 Pumps: Vi har en linje med pumps, hvor du rigtig kan lære at pumpe, og hvis du rigtig får lært det kan du dobbelthoppe den sidste pumps. Berms: Vi har tre fede berms i forbindelse med teknikområdet, som kan bruges til rigtigt at lære hvordan man kører berms, og få lagt cyklen ned i svinget og komme op i bermet. Step-ups: (Kommer sommer 2020) Vi har planlagt at bygge et område med Step-ups, lidt ala Varde trappen hvis man kender den, hvor den er nem i den ene side og så bliver den sværer og sværer jo længere du kommer til den anden side. Støt spor arbejde på mobilepay nr. 88161 Husk at skriv “MTB-Spor” i overførslen. Følg sporarbejde og status på Solbjerg Bike Park Facebook side: https://www.facebook.com/Solbjergbikepark