Open in Singletracker App
Singletracker App
See trail details in app
Open
#D51D29

Lundby Bakker - Rød


4.3 (9) | Trail length: 5.2 km | Total elevation: 141 m | Country: Denmark

Lundby Bakker - Rød

Det røde forløb i Lundby Bakker

Denne version af sporet i Lundby Bakker skyder genvej forbi en specielt teknisk og vanskelig del omkring Alsbjerg, genvejen er tydeligt markeret med grøn pil på stedet. Denne version af sporet indeholder dog stadig tekniske passager og bør primært køres af ryttere med grundlæggende MTB teknik på rygraden. Specielt i vådt føre kan visse nedkørsler være vanskelige. Ruten her er ca. 5,2 km lang. Ruten er anlagt i et særdeles kuperet terræn med mange vanskelige op- og nedkørsler. Ruten fører over flere af kommunens højeste punkter og går gennem en række forskellige naturtyper - fra bøgeskovens mørke dyb til åbne stormfaldsarealer og hedestrøg. På dele af ruten er der lavet kantsikringer, og selv rutinerede ryttere vil kunne finde rigeligt med udfordringer. Ruten starter og slutter i Pollendalen, parkering og kiosk på stedet. Der er fuld skiltning med tydelige markeringer på pæle og træer. Følg altid grøn/blå/rød pil hvor ruten splittes op i sværhedsgrader.