Open in Singletracker App
Singletracker App
See trail details in app
Open
#D51D29

Klinteskoven - 10 Spir (svær)


Trail length: 5.1 km | Total elevation: 152 m | Country: Denmark

Klinteskoven - 10 Spir (svær)

Den røde MTB rute på kanten af Møns Klint

Denne tur med Singletracker følger den sværere røde rute. Bemærk at selve Singletracker sporet først starter efter et stykke af den blå rute hvor der er trafik i begge retninger. Brug dette stykke til opvarming og afslappet afrul og gem kræfterne til selve det røde forløb. Toppen af Møns Klint byder på en dansk ”bjergetape”. Her er noget af det hårdeste MTB i Danmark med masser af højdemetre og svære op- og nedkørsler. MTB Sporet i Klinteskoven på Møn er et af Naturstyrelsens kendte "10 Spir", og det med god grund. Naturen i området er fantastisk og der er skruet helt op for udsigtspunkterne såvel som selve sporet. Området er ganske kuperet og det giver naturlige udfordringer for fysik og teknik, men alle kan være med da der er to forskellige spor, et lettere blåt, og et sværere rødt. Enkelte steder kommer man tæt på klinten og kan stille cyklen og nyde den smukke natur, og den gode skiltning i området gør, at man føres sikkert rundt og tilbage til p-pladsen ved Geocentret, hvor der både er toiletter og vandposter. Man kan også ved Geocentret både leje cykler og få meget mere information om MTB sporet og området.