
Glamsdalens Bikepark
(25)
|
Trail length: 3.2 km |
Ascent: 65 m |
Descent: 65 m |
Country:
Denmark
Teknisk svært spor
Glamsdalens Bikepark består af to bikepark områder henholdsvis Spiderman og Superman, som omkranses af et 2,5 km teknisk blåt flowspor, med mulighed for loop på flere linjer. Enkelte tilvalg af røde og sorte linjer. Spiderman er det lille bikeparkområde der ligger lige ved sporstart. Makeret med MTB skilte med orange baggrund. Her finder du en grøn, blå og rød hoplinje, en svinglinje samt en lille pumptrack. Spiderman bikepark området ligger i læ. Superman området ligger midt i Bikeparken, og består af en grøn, blå, rød og sort hoplinje. Makeret med MTB skilte med orange baggrund. Dirkete vej til Superman hoplinjerne er ved at følge grusvejen langs marken. Superman hoplinjerne er påvirket i vestenvind. Dropzonen(tre øve drop) ligger i forbindelse med rød Daredevil. Sporet er afmærket med MTB skilte med grøn baggrund.
OBS: vær særlig opmærksom på, at bikeparkområderne IKKE er spor som du kender det fra skovene.
Sporet er åbent for alle. Du finder sporet ved Glamsdalens Idrætsefterskole, Langbygårdsvej 14, 5620 Glamsbjerg. Sporet kan enkelte gange i løbet af året være lukket i forbindelse med idrætsefterskolens egne arrangementer, dette annonceres på facebooksiden: ” Glamsdalens Bikepark”. https://www.facebook.com/groups/436794769842097.
Benyt parkeringspladsen overfor svømmehallen. Sporet starter og slutter tæt ved parkeringspladsen og er anvist med skilt. Glamsdalens Idrætsefterskole (GIE), frivillige borgere og Assens Kommune har i samarbejde anlagt MTB-sporet. Hvis du har bemærkninger til sporet, så kontakt os via facebookgruppen ”Glamsdalens Bikepark” eller natur@assens.dk
Det er ikke tilladt at cykle på sporet uden hjelm.
Det er strengt forbudt at færdes med knallert og lignende.
Hunde skal holdes i snor, og hundelort skal samles op.
Det er strengt forbudt at gå, løbe og lege på hoppene i bikepark områderne.
Det er et montainbikespor forbeholdt mountainbike.
AL færdsel er på eget ansvar