Åbn i Mountainbike United app'en
Mountainbike United App'en
Se spordetaljer i appen
Åbn
#007dc6

Store Dyrehave


3.5 (92) | Sporlængde: 19.0 km | Op: 297 m | Ned: 297 m | Land: Danmark

Store Dyrehave

20 km blå spor tæt på Hillerød

Krævende fysisk og teknisk, ideelt for Mountainbikere der elsker det naturnære. Afmærket med piktogrammer på røde stolper, 28 sektioner, og blå runde mærker på træer. Den anbefalede kørselsretning er med uret venstre rundt. I den sydvestlige ende af sporet i sektion 22 er der et forbindelsesspor til sporet i Tokkekøb hegn, dette er også afmærket med piktogrammer på røde stolper. Sporet ligger i unikt historisk parforcejagtlandskab, der blev anlagt i 1617 af Christian V syd for Frederiksborg Slot, og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Sporet er fra starten i 2009 anlagt i skovbunden, som et naturligt forløb gennem forskellige typer skov. Skoven bliver brugt både til løb, ridning og mountainbike, så vær opmærksom på de mange afmærkninger. Sporet vedligeholdes af St. Dyrehave Sporlaug som blev etableret i 2017. Sporlauget kan findes på Facebook her https://www.facebook.com/StoreDyrehaveSporlaug, og kan kontaktes på: storedyrehavesporlaug@gmail.com Send os evt. en lille hjælp på Mobilepay 13525. Vores mål er at forbedre det oprindelige blå spor, gøre det mere kørbart for bredden. Vi ønsker at bevare både det naturnære, og krævende. Dog bekæmper vi mudder som nemt opstår på et spor som er lagt på jord. Vand i større mængder laver vi broer over, bygget i ”naturtræ”, med flækkede trin, eller stammer. Grus og sten anvendes hvor sporet skal hæves over mudderet. På sigt bygger vi små ”forhindringer” i form af små hop, lave tabletops, små berms, overkørsler over stammer, switchbacks, rockgardens, log skinnies, pumps og lignende, alt lavet i naturmaterialer, træ, sten og grus, og alle som en ”B linje” hvor A linjen stadig er blå i sværhedsgrad. De steder hvor sporet er anlagt på skovningsveje ønsker vi på sigt at flytte det 5 meter ind i skoven, så sporet ikke bliver ødelagt hver gang der slæbes ud. Efter aftale med Ontrail og Naturstyrelsen ensrettes sporet venstre om, af sikkerhedsmæssige årsager, skiltning og features indrettes herefter. Forbindelsessporet til Tokkekøb hegn sporet vedligeholder vi også, til Kirkeltevej.