Åbn i Mountainbike United app'en
Mountainbike United App'en
Se spordetaljer i appen
Åbn
#4A90E2

Brunebjerg Mountainbikespor


3.1 (25) | Sporlængde: 4.2 km | Op: 171 m | Ned: 172 m | Land: Danmark

Brunebjerg Mountainbikespor

Spor på Brunebjerg i Assens

På Brunebjerg i Assens finder du et nyt blåt spor med kuperet terræn og varierende beplantning, såsom løv- og nåletræer. Her er åbne skrænter og områder, med skov, å og overdrev. Sporet er tydeligt afmærket med blå pile på sorte stolper. Du kører på afvekslende underlag som skovbund og grus. Der findes single tracks gennem tæt skov, mere åbne strækninger på bredere stier og enkelte stejle stigninger. Du skal køre efter Faaborgvej 91, 5610 Assens og dreje ind ved skiltet mod hundeskoven. Kør helt ned til den røde bom for enden af vejen. Sporet starter til højre for bommen, tydeligt markeret med infotavle. Sporet er åben for alle og kræver ikke betaling. Det nye spor er designet af Claus Larsen og anlagt af MTB Assens i 2020. Der foregår løbende udvikling af sporet. Følg med på MTB Assens' Facebook.